Hvis du roder med elektronik er loddeudstyr uundværligt. Vi forhandler et bredt sortiment af loddekolber og tilbehør til lodning af elektronikkomponenter.
Når elektroniske komponenter skal forbindes bruges ofte loddetin, fordi det leder elektricitet godt. Loddetinnet kan enten bruges til at lave hele kredsløbs baner på et hulprint, eller til at forbinde en komponent til en kobberflade på en købt eller hjemmeætset printplade. Loddetinnet bliver påført ved at opvarme materialet ved hjælp af en loddekolbe.
En loddekolbe er rent teknisk bare et varmelegeme med en loddekolbespids der er udformet til at fokusere varmen på et lille område. Der findes dog et stort antal af forskellige loddekolber, hvor forskellen eksempelvis er holdbarhed, hvor store komponenter de kan lodde (effekten), og hvor fleksible de er i forhold til forskellige loddekolbespidser. Til mere øvede er der loddestationer der giver mulighed for at tilpasse varmen til en ønsket temperatur, så mindre hårdføre komponenter ikke tager skade.