Fri fragt, køb for 299,-
kurv 0

Din indkøbskurv er tom.

Guide: Valg af Arduino board

Det kan være svært at vide hvilket Arduino board du skal vælge. Derfor har vi lavet en lille Arduino board guide til dig. Alle vores boards er 100% orginale, da vi er officiel Arduino distributør. Husk du altid kan ringe til os, hvis du mangler hjælp. Du kan finde vores store udvalg af komponenter til Arduino her.
Hvis du vil let i gang, har vi også et Arduino Starter Kit.

Begynder

Arduino Uno R3 - Kundefavorit

arduino uno r3 hos minielektro.dk

Dette er det normale Arduino board, der kan bruges til de fleste projekter. Hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge, er den her det rette valg, der får du hvad du har brug for billigt. 

Arduino Leonardo - Som UNO, men med flere USB funktioner

Arduino Leonardo hos minielektro.dk

Arduino Leonardo har samme størrelse og layout af udvidelsesben, men kommer med en ATmega32u4 kreds i stedet for UNO'ens ATmega328. Fordelen ved denne microcontroller er, at den har indbygget USB, og du derfor kan bruge Arduino kortet til at emulere eksempelvis et USB tastatur.

Arduino Mini - Den billige & kompakte

Arduino Mini hos minielektro.dk

Dette er den billige løsning, og også den mindste, så du kan bygge den ind i et færdigt projekt. Til dette board skal du bruge en ekstern USB til TTL konverter for at uploade kode.

Arduino Nano - Den nemme & kompakte

Arduino Nano hos minielektro.dk

Dette board er som Mini’en kompakt, og er nem at indbygge eller bruge på et breadboard. Boardet kommer modsat Mini’en med USB stik, så du nemt kan programmere det.

Arduino Micro - Som Nano, men med flere USB funktioner

Arduino Micro hos minielektro.dk

Dette board er som Nano’en kompakt, og er nem at indbygge eller bruge på et breadboard. Modsat Nano'en kommer dette board med en ATmega32u4 mikrocontroller (ligesom Leonardo), så du har mulighed for at emulere et USB tastatur.

Øvede

Arduino Mega 2560 - Med masser af indgange/udgange

Arduino Mega 2560 hos minielektro.dk

Nogle projekter kræver flere indgange og udgange, og det er lige præcis hvad Arduino Mega 2560 har - masser af indgange/udgange.

Arduino Due - Med masser af processorkraft

Arduino Due hos minielektro.dk

Hvis du laver et krævende projekt er det rart at have udstyret i orden. Arduino Due kommer med en kraftfuld processor, og masser af indgange/udgange.

Arduino M0 Pro - Kraftfuld, nem og UNO-shields kompatibel

Arduino M0 Pro hos minielektro.dk

Arduino M0 Pro er ny i Arduino familien, og byder på en kraftfuld mikrocontroller, men i en størrelse der er kompatibel med UNO'en, så du kan genbruge dine shields.

Internet of Things

Arduino Yún - Den kraftfulde med Linux

Arduino Yún hos minielektro.dk

Arduino Yun er i en klasse for sig. Yún kommer med 2 microcontrollere, hvoraf den ene er kraftig nok til at køre Linux. Samtidig kommer Yún med WiFi indbygget.