• Skrevet af: Nicolaj Wyke |
  • 28 May 2018|
  • Kategori: Guides

Denne guide beskriver de billige DHT temperatur og fugtsensorer. Disse sensorer er meget simple og langsomme, men perfekte for hobby folk der ønsker at lave simpel data logning. DHT sensorerne består af en kapacitiv fugtsensor og en thermistor. Sensorerne indeholder også en simpel chip, der laver de analoge signaler om til et digitalt, og sender fugt og temperaturmålingerne ud på et digitalt ben. En af de store fordele ved DHT sensorerne er, at det digitale signal er meget nemt at aflæse med en microcontroller.

DHT11 eller DHT 22?

Vi har to versioner af DHT sensorerne. De ser næsten identiske ud, og har samme pinout, men har forskellige egenskaber:

DHT11

  • Super billig
  • 3 til 5V forsyning og I/O
  • 2,5mA maks forbrug ved måling
  • God til 20-80% luftfugtighed med 5% præcision
  • God til 0-50°C temperaturmålinger med ±2°C præcision
  • Maks 1 måling per sekund (1Hz)
  • Følerstørrelse 15,5mm x 12mm x 5.5mm
  • 4 ben med 0,1" afstand (passer i breadboards/fumlebræt)

Køb DHT11 her

DHT22

  • Super billig
  • 3 til 5V forsyning og I/O
  • 2,5mA maks forbrug ved måling
  • God til 0-100% luftfugtighed med 2-5% præcision
  • God til -40-80°C temperaturmålinger med ±0,5°C præcision
  • Maks 1 måling hvert andet sekund (0,5Hz)
  • Følerstørrelse 15,1mm x 25mm x 7,7mm
  • 4 ben med 0,1" afstand (passer i breadboards/fumlebræt)

Som du kan se, er DHT22 sensoren mere præcis over et større måleområde, og begge sensorer kan ikke levere data super ofte.

Køb DHT22 her

Forbind til DHT sensorer

Med DHT sensorernes lange ben, kan den nemt sættes i et fumlebræt eller loddes på et protoboard.

De 4 ben på følerne er:

  1. VCC (rød ledning) - Forbindes til forsyningsspænding, 3,3 til 5V. Nogle gange er 3,3V ikke tilstrækkeligt, så her kan du prøve 5V.
  2. Data udgang (hvid eller gul ledning)
  3. Ikke forbundet
  4. Stel (sort ledning)

Ben 3 skal bare ignoreres. For at få sensoren til at virke, skal du forbinde en 10 Kohm modstand mellem VCC og data benet, en pull-up modstand. Nogle DHT sensorer kommer med en indbygget pull-up modstand, men det skader intet at tilføje en ekstra. Arduino UNO har indbygget pull-up modstande som du kan aktivere, men de er ikke kraftige nok.

Hvis du skal forbinde en DHT sensor til et Arduino board, skal den forbindes til en digital indgang, eksempelvis ben 2.

DHT med Arduino

For at få sensoren til at virke med Arduino, skal du starte med at hente et DHT bibliotek. Adafruit har et fint et du kan hente her: Adafruit DHT bibliotek.

For at installere biblioteket i Arduino IDE'en, skal du omdøbe den hentede mappe til DHT, og flytte mappen til arduinosketchmappen/libraries/ mappen. Hvis libraries mappen ikke findes, opretter du den.
Udover DHT biblioteket, skal du også installere "Adafruit Unified Sensor", som du finder i Arduino IDE'ens bibliotekt manager. Herefter skal Arduino IDE'en genstartes.

Nu kan du åbne en eksempelkode via menuen Examples -> DHT -> DHTtester.
Inden du uploader koden, skal du sikre dig at den sensor du bruger er ud-kommenteret, og de andre er kommenteret ud (to skråstreger i starten af linjen ud-kommenterer/ignorerer linjen).

..og nu kommer dataene flydende til din skærm.