Arduino Start Guide

Arduino handler om at det skal være nemt for alle at lave elektroniske og interaktive enheder, så vi vil i denne Arduino start guide prøve at hjælpe dig med at komme igang, hvis du aldrig har arbejdet med Arduino før.

I tvivl om hvad Arduino er? Læs mere her.

VALG AF ARDUINO BOARD

Først skal du have fundet et Arduino board der passer til dine behov. Et godt sted at starte er et Arduino UNO (se eventuelt Arduino Starter Kit, som indeholder alt hvad du skal bruge).

Arduino kan programmeres igen og igen med ny kode, og nye udvidelseskort kan til- og frakobles, så du skal ikke være nervøs for at købe et Arduino UNO, hvis du på et tidspunkt vil koble din Arduino til internettet, så køber du bare et ethernet shield, og sætter ovenpå Arduino UNO’en. Lidt ligesom Lego klodser.

Når du har valgt dit Arduino board, skal du huske et USB kabel. Til Arduino UNO’en skal bruges et USB kabel af typen A/B. I Vores startsæt medfølger det.

VALG AF KOMPONENTER

På de fleste Arduino boards sidder der en lysdiode som du kan starte med at få til at blinke på forskellige måder, men det bliver hurtigt lidt ensformigt.

Start med at få fat i et breadboard (igen, hvis du har valgt Arduino Starter Kit medfølger det), som er en nem måde at forbinde elektriske komponenter til hinanden, uden brug af loddekolbe. På et breadboard kan du hurtigt hive ledninger og komponenter ud, og starte på en frisk med et nyt projekt. Husk ledningerne, eller køb breadboard og ledninger samlet.

Hvis du vil tilkoble en trykknap, så du kan bede Arduino’en gøre forskellige ting, er det nok bare at købe selve trykknappen. Hvis du vil tilkoble en lysdiode (en lille lampe), skal du både have en lysdiode, og en modstand der begrænser spændingen. En lysdiode kan holde til eksempelvis maks 3 volt, men Arduino UNO’en sender 5 volt ud. Modstanden skal så holde en del af spændingen tilbage, så lysdioden ikke brænder af. Vælg en 5mm lysdiode i den farve du ønsker, og køb 470 ohms modstande, en for hver lysdiode.

Kontakter, modstande og lysdioder er også med i Arduino Starter kit.

VALG AF SHIELDS, BREAKOUTBOARDS, SENSORER MV.

Shields er udvidelseskort der kan sættes direkte i eksempelvis Arduino UNO, og tilføje en funktion. Sætter du eksempelvis et Ethernet shield oven på Arduino’en, kan du koble Arduino til internettet.

Breakoutboards er en smule anderledes. De kan ikke kobles direkte oven på Arduino kortet, men skal tilkobles med ledninger (eksempelvis dupont ledninger, eller dem der følger med vores breadboard med ledninger). Funktionerne kan være de samme som med shields.

Sensorer findes som breakoutboards, men kan også købes som løse komponenter, eksempelvis DS18B20 temperaturføleren.

SOFTWARE

Når du har fundet alt hvad du skal bruge, er det tid til at hente Arduino IDE, der er softwaren til at programmere Arduino kortene med.

Arduino IDE finder du på den officielle Arduino side, hvor du også finder installationsguides til Windows, OSX og Linux.

PROGRAMMERING

Mulighederne med Arduino er mange, så du vil blive en flittig bruger af google nu (hvilket du nok allerede er), men med Arduino softwaren er der en række eksempelkoder, som du kan starte med.

Åben Arduino programmet og find Blink under Basics. Nu åbner dit første program op med følgende kode:

/*
Blink
Turns on an LED on for one second, then off for one second, repeatedly.

This example code is in the public domain.
*/

// Pin 13 has an LED connected on most Arduino boards.
// give it a name:
int led = 13;

// the setup routine runs once when you press reset:
void setup() {
// initialize the digital pin as an output.
pinMode(led, OUTPUT);
}

// the loop routine runs over and over again forever:
void loop() {
digitalWrite(led, HIGH); // turn the LED on (HIGH is the voltage level)
delay(1000); // wait for a second
digitalWrite(led, LOW); // turn the LED off by making the voltage LOW
delay(1000); // wait for a second
}

Tekst skrevet mellem /* og */ og efter // vil blive ignoreret når koden skal overføres til Arduino kortet, og disse tags kan derfor bruges til at skrive hjælpetekst ind, så du ved hvad de enkelte linier i koden gør.

For at forstå hvordan microprocessorer og Arduino fungerer, splitter vi koden op i 3 dele.

// Pin 13 has an LED connected on most Arduino boards.
// give it a name:
int led = 13;

Først sætter vi variabler. I det her eksempel fortæller vi at hver gang “led” kaldes, skal tallet “13″ indsættes. “int” i starten af linien står for integer, altså at variablen “led” indeholder et tal, tallet “13″.

// the setup routine runs once when you press reset:
void setup() {
// initialize the digital pin as an output.
pinMode(led, OUTPUT);
}

Når alle variabler der skal være synlige gennem hele koden (altså for alle funktioner, hvis der findes flere) er sat, skrives funktionen setup(). Denne funktion køres én gang når Arduino’en får strøm eller genstarter. Det kan sammenlignes med en BIOS.

I det her eksempel fortæller vi at pin 13 skal være en udgang. Pin 13 er på Arduino UNO’en koblet til en lysdiode der er formonteret på kortet. Hvis vi valgte at koble en knap til Arduino kortet, ville vi have skrevet INPUT i stedet for OUTPUT. Simpelt ikke?

// the loop routine runs over and over again forever:
void loop() {
digitalWrite(led, HIGH); // turn the LED on (HIGH is the voltage level)
delay(1000); // wait for a second
digitalWrite(led, LOW); // turn the LED off by making the voltage LOW
delay(1000); // wait for a second
}

Microprocessorer skal hele tiden have noget at lave, og gør én ting af gangen. Vi starter derfor et loop() eller på dansk en ring, og skriver indenfor { og } hvad den skal gøre. Når den har gjort det hele, starter den loop’et forfra. Hvis vi tænder og derefter slukker for en lysdiode, vil lysdioden så tænde og slukke én gang for hver gang loop’et køres. Microprocessoren på et UNO board kører ved 16MHz, så det kan ikke ses med øjet, og derfor sætter vi nogle pauser ind med delay() funktionen.

Til slut skal koden uploades til Arduino boardet. Klik på upload, og lysdioden vil begynde at blinke. Husk at vælge det rigtige Arduino kort under “Værktøjer”, så programmet ved hvilken type microcontroller din kode (eller sketch som Arduino kalder det) skal køre på.

Nu har du det grundlæggende på plads. Velkommen til en kæmpe verden af muligheder…

Copyright © 2012-nu MiniElektro. Alle rettigheder forbeholdes.